Frankofil linje
Frankofil
Webguiden om
Frankrig
Linjen til Frankrig

Euroen har ingen rolle i den franske hverdag

Forsiden>Samfund>Euroen har ingen rolle i den franske hverdag

Forsiden
 
Samfund
Turisme
Mad & Vin
Underholdning
Sport
Kultur
Shopping
 
Frankofil Forum
FrankofilNYT

Af journalist Nils Levinsen.
 
Svær afsked
Til gengæld er euroen indbygget i pengemaskiner, hvormed franskmænd betaler med carte bleu (Dankort).
 
- Den europæiske valuta komplicerer betalingen med kort, vores kunder hader dem, siger delikatessehandler May Van Khanh i rue Daguerre, min handlegade i Paris.
 
Paris-avisen Le Figaro forudsiger, at franskmænd får lige så svært ved at tage afsked med francen, som Napoleon havde, da han tog afsked med sin garde på Fontainebleauslottet. Det har været Frankrigs valuta siden den franske konge Johan den Gode i 1360 designede en mønt, der viste en frankisk konge på sin hest. Han kaldte mønten for en franc.
 
Napoleon stabiliserede den franske valuta efter 1789-revolutionens udsving med sin franc germinal. Napoleons franc holdt stand til 1927, da den konservative regeringschef og statsmand Raymond Poincare fjernede den fra guldstandarden og knyttede den til dollarens kurs med fem franc for en dollar.
 
Efter general Charles de Gaulles tilbagekomst til magten i 1958, ændrede hans finansminister Antoine Pinay den franske valuta til en ny franc. En franc svarede til førhen 100 francs.

Økonomien blev styrket
Den franske økonomi blev styrket herved. Men såvel turister som almindelige franskmænd havde svært ved at finde ud af valutareformen. Mange franskmænd blev i de følgende tiår ved med at regne priser i gamle franc. Så sent som for en måned siden angav en herreekviperingshandler prisen på et par bukser i gamle franc over for mig. Det blev til 50.000 gamle franc for et par bukser, der i nupris kostede 500 franc.
 
Da jeg spurgte ham, hvor meget de gamle franc var i euro, så han lige så surt på mig, som bestyreren og vagten i det supermarked, der ikke ville tage imod betaling i euromønt.
 
- Jeg er, sagde han, en ældre mand, der har været vant til gamle franc, siden jeg blev født. Kom ikke til mig med Deres nye franc og euro.

 Introduktion

 Ballade med euro-check

 Ingen overgangsperiode

 Penge i strømpeskafterne

 Euro i stedet for ecu

 Kampagne på vej

 Hvis du vil vide mere...

 


© La Nouvelle France 2000
Denne artikel er publiceret som en del af et samarbejde mellem Frankofil og magasinet La Nouvelle France som udkommer hver tredje måned. Man kan abonnere på bladet direkte på www.lanouvellefrance.dk

 

 Sidste måneds opskrift: Poulet à l'estragon

Man tager...

  • 1 god landkylling
  • estragonkviste, persille og laurbær, salt og peber
  • 1 gulerod og 1 løg
  • friske, hakkede estragonblade
  • lidt piskefløde
  • friske, hakkede estragonblade
  • lidt bouillon og en slat hvidvin

    » og så klikker man her!

  •  Seneste tema på Frankofil:


    Mit Paris
    Et portræt af en passion ved navn Paris ... man taber fuldstændig pusten, når man træder ud fra Gare du Nord. Hvor kommer alle de mennesker fra, og hvor skal de hen?


    © Innovell a/s 
    smorder | Søg | Site Map | Glæd Frankofil! | Information |