Kan man spille boules i Paris? - en Frankofil-artikel af Thore Skulberg

"Der spilles jo ikke pétanque i Paris," blev jeg fortalt af mange forud for mine små fire måneder i Paris. Efter endt ophold kan jeg konkludere, at udsagnet er noget sludder.

Listen over steder, hvor der spilles, er lang, og jeg vil gerne give et indblik i hvordan man bliver modtaget som udlænding, der dukker op på banen bærende på en taske, der umiskendeligt indeholder 3 kugler.

Lad mig definere mig selv som spiller. Jeg har spillet pétanque i Danmark 5-6 år, er indlægger og er ikke en spiller af dét kaliber, der stiller op til konkurrencerne, men hygger mig med vennerne i Københavns pétanque Klub ved H.C. Andersen-statuen i Kongens Have hver onsdag eftermiddag. Der er med andre ord ingen elite over mig, men jeg kan da få een til to ud af tre kugler til at ligge sådan i forhold til grisen, at der skal skydes.

Et eksotisk indslag på banen
Når man møder op på den parisiske bane, bliver man først kikket grundig efter af de tilstedeværende spillere og tilskuere (der er nemlig næsten altid tilskuere til spillet i Paris). Så bliver man spurgt om hvad for en størrelse man er, og jeg kan dårligt skjule, at jeg ikke er franskmand (mit fransk lader meget tilbage at ønske). Og så bliver de nysgerrige. En ikke-franskmand der har rigtige kugler - det har de ikke set før. De har hørt om, at der findes folk fra andre lande, der spiller pétanque, men det er folk fra lande som Tunisien, Marokko, Algeriet og deslige. Men nordfra - det har de ikke hørt om.

Og så bliver man inviteret med - selv om jeg ikke kan tale med i de finere sproglige taktik-diskussioner. Men man er med, endda som et eksotisk, etnisk indslag, og får lov til at spille med resten af dagens mange omgange.

Kommer man tilbage nogle dage senere, så skal man gå runden og håndhilse på alle - spillere som tilskuere. Kan man ovenikøbet huske nogle af navnene på spillerne, tager det kegler.

Hver klub, eller bare uformelle samling spillere, har sin egen bar hvor du finder spillerne stående a la zink, oppe ved baren og får sig en øl eller pastis. Kommer du forbi den lokale enten før eller efter spillet, er man accepteret.

Hvordan spiller de så - pariserne?
De spiller faktisk efter lidt andre regler end os. Vore regler ligger tæt på de internationelle regler, men i Paris skal man være klar over at en kugle ikke er død, selv om den har ramt forhindring f.eks. en eller anden form for bande. Det er grisen til gengæld. Det er sådanne forhold som man ikke skal diskutere højlydt, men bare vise sin forundring over.

Fordelingen af hold

Når spillet skal startes på en ordinær klubdag og man skal dele i hold (gælder selvfølgelig ikke ved turneringer) kaster man een kugle sammen med de andres (det er en tilkendegivelse af, at man godt vil være med til en omgang - og en omgang inkluderer ihvertfald revanche).

Een af spillerne kaster grisen et par meter og tager derefter alle kuglerne 4 - 6 - 8 - 12 og sætter holdene sammen efter, hvordan de lander. Skal man spille double, tager udkasteren de to nærmeste kugler på eet hold, som så skal spille mod det hold, der kommer ud af placering 3 og 4 osv. Selv om der er spillere til mere end een kamp, så er det een mand, som fordeler holdene/kampene ud fra kuglernes tilfældige placering. Denne metode er faktisk meget god for at blande folk indenfor en klub til nogle spillerkonstellationer man ellers ikke ville have fundet ud af.

Spillet går igang ved, at det er skytten som kaster grisen - hver gang. For mig selv som indlægger synes jeg, det er helt fint - så slipper man for at høre på brokkeri fra sin holdkammerat om, at den er for lang eller for kort, for skæv eller for lige-ud - en situation de fleste spillere - af begge slags - nok kan nikke genkendende til.

Udover disse forhold har jeg ikke opdaget andre særtræk ved den parisiske måde at spille pétanque på. Måske een ting mere: de er gode til at udnytte terrænet. Hvis der er et træ eller en afløbsrist indenfor 10 meter, kan du være sikker på, at de placerer grisen på den anden side af træet eller genstanden - synlig fra cirklen. Og så kommer indlæggeren på arbejde.

Til klubturnering
Jeg har i løbet af mit ophold i Paris spillet mange steder, men mest i "min" klub A.B.A.L - Amicale Bouliste des Arenes de Lutece - en klub med ca. 150 spillere, som har hjemmebane på den gamle romerske arena i 5. arrondissement.

Til klubturneringen Concours de souvenirs (double) foregår det på den enkle måde, at man indskriver sig på Pub Lutece (lige overfor banen), betaler sine 10 francs, får sig en øl og venter på at få tildelt en makker.

Efter 2 minutters stilhed, fordi Jean Paul ikke længere er iblandt os, får man at vide, hvem ens makker er, og hvem modstanderne er. Selve turneringsforløbet er, som vi kender det hjemmefra - taber man første kamp, så får man endnu een kamp mod taberne af den anden puljekamp. Taber man den, ja så er man ude. Og det gjorde jeg - sammen med krofatter selv - vi var to indlæggere mod hold, der ku’ det hele.

Men da aftenen var slut kunne de 4 bedste hold hver gå hjem nogle francs rigere og en utrolig grim pokal.

»Læs resten af artiklen:
• Introduktion • Tips om boules i Paris • Links for at læse mere på Nettet