Frankofil linje
Frankofil
Turisme
i Frankrig

Linjen til Frankrig

Et par ord om flodferie i Frankrig

Forsiden > Turisme > Temaferier > Flodturisme > Et par ord om flodferie i Frankrig


Forsiden
 
Samfund
Turisme
Mad & Vin
Underholdning
Sport
Kultur
Shopping
 
Frankofil Forum
FrankofilNYT

Flodferie er kort sagt en afslappende ferieform, som alligevel byder på rigelig spænding til hele familien, når man skal forsøge at lirke båden gennem de første fem-seks sluser uden at smadre siden ind i slusevæggen. Det er den generelle regel, at når dagen er omme er hele bådens besætning udkørt og snorker som små englebasser! Flere steder er det endda muligt at cykle eller løbe langs flodbredden, mens en enkelt person sørger for at holde gang i båden.

Der findes flere forskellige typer husbåde, alt efter region og udlejningsfirma. Alle har de dog tilfælles, at de nærmest er små, sejlende huse, med komplet udstyret køkken, wc, brusebad med varmt vand, sovekabiner og opholdsrum og havemøbler til en stille stund på dækket. Bådene er meget simple at starte, styre og vedligeholde, og under alle omstændigheder følger der en detaljeret guidebog med bogen, som simpelt og hurtigt sætter dig ind i de grundlæggende regler for navigation på floderne - læs den omhyggeligt... Du får naturligvis også grundig forklaring fra udlejeren af båden, og derefter er du faktisk klar til at tage afsted. Du er blevet kaptajn for en uges tid!

Du kan naturligvis ikke nå at besøge alle Frankrigs spændende kanaler på en enkelt uge. Der er derfor rig lejlighed til at komme tilbage adskillige gange, for at opleve nye hjørner af det franske kanalsystem. De fleste får deres første oplevelser på den berømte Canal du Midi, der forbinder Middelhavet med Atlanterhavet, fra Toulouse til Beaucaire. Denne 240 km lange kanal blev skabt (gravet og bygget) mellem 1666 og 1680, og udgjorde det største anlægsarbejde overhovedet under Solkongen Ludvig d. 14. Kanalen tæller omtrent 60 sluser, 50 akvadukter og et utal broer og bygninger, der hver især gør kanalen til en slags langstrakt museum under åben himmel. Dette teknisk og arkitektonisk geniale værk, som krævede arbejdskraft fra 10.000 mand, blev bygget på initiativ og under ledelse af den i dag berømte Pierre-Paul Riquet. Det var naturligvis ikke tanken, at denne kanal skulle bruges fortrinsvist af lystsejlere. Man ville sørge for transporten af varer mellem Atlanterhavet og Middelhavet uden at skulle afhænge af den ofte tvivlsomme velvillighed fra den spanske flåde. Riquet døde kun få måneder før den endelige indvielse af kanalen. Hvis Riquet's kanal er den mest populære, og vel også den mest interessante, kanal, findes der flere andre spændende regioner, først og fremmest Bourgogne og Alsace. Eller hvorfor ikke prøve kræfter med Seinen? Læs mere nedenfor, og så ellers god tur!

 » Læs videre:
  Indledning

  Et par ord om flodferie

  Et par praktiske råd

  Flodferie-links

Lige nu i
FrankofilForum:




Læs seneste
Frankofil Annoncer



 Seneste tema på Frankofil:


Mit Paris
Et portræt af en passion ved navn Paris ... man taber fuldstændig pusten, når man træder ud fra Gare du Nord. Hvor kommer alle de mennesker fra, og hvor skal de hen?


© Innovell a/s 
smorder | Søg | Site Map | Glæd Frankofil! | Information |