Mit Paris

Forsiden>Turisme>Mit Paris>Et minde om Champs-Elysées

af Inger Hjorth, 2000.

Men jeg skal også lige en tur op ad Champs Elysées, hvor der er mange spændende forretninger og mennesker at betragte. Jeg skal forbi parfumeriet Guerlain, hvor jeg som tyveårig var ved at bakke baglæns ud af forretningen igen i benovelse over marmordiskene og de smukke damer bag dem. Det skal bemærkes, at jeg nu er en bedstemor, så forretningen er ikke overvældende for nutidens unge. Jeg skulle blot have den mindste flaske af en hundedyr parfume, som jeg var faldet for. Og jeg bruger stadig det samme mærke. Ved siden af Guerlain (68 av Champs Elysées ) ligger i dag en meget stor forretning med parfumerivarer SEPHORA.

Jeg skal også forbi restaurant La Pergola. Findes den mon stadig? I dag ville jeg nok vælge et mindre sted, hvor hovedvægten er lagt på maden frem for på udstyret. Men som tyveårig, hvor jeg var på sprogkursus i Paris, fik man udleveret spisebilletter, og jeg fandt ud af, at hvis man kun spiste hveranden dag, så var der billetter nok til at gå på La Pergola, hvor der var tjenere, der så ud, som tjenere skal, og et stort spisekort. Min veninde var ikke ligeså hooked på idéen som jeg, men vi var der alligevel nogle gange. Hun syntes ikke, at det var morsomt at leve af chokolade i de mellemliggende dage. La Pergola eksister vist desværre ikke længere.

Men nu skal vi ud på Institut du Monde Arabe (adresse 1 r Fossés St Bernard 75005). Det er ikke så gammelt - en 10-15 år, vil jeg tro. Det må virke som en fantastisk inspiration for enhver kunstner - et enestående udvalg af ældgammel keramik og tekstil. Bygningens vinduer er indrettet med kunstfærdigt udformede skodder/blænder, der åbner og lukker sig under påvirkning fra sollyset. Imponerende og meget specielt. Indretningen af udstillingslokalerne er let og luftig. Der sænker sig en vidunderlig ro over en, når man går rundt i disse omgivelser og overvældes af, hvad mennesket allerede var i stand til at frembringe for årtusinder siden.

Der er så mange museer, man kan gå på, at det er umuligt at nå det hele i løbet af en lille ferie. Man bliver jo træt af alle de indtryk og kommer til at trænge til at sidde på en lille café - måske på et solbeskinnet hjørne. Og det er også en vigtig bestanddel af et Pariserbesøg. Og der er mange af dem. På fortidens sprogkursus tog vi en pjækkedag, hvor vi blot travede Paris tyndt og kiggede på mennesker. En herlig og begivenhedsrig dag. Næste dag blev vi interviewet af lærerne om, hvad vi havde lavet, og der var ikke megen forståelse for den måde, vi havde tilbragt dagen på. Det er flovt, at vi ikke var på nogen museer i de tre uger. Men vi fik Paris ind under huden.

Museet på den tidligere Orsay banegård (62, rue de Lille, 75007) giver et bredt indtryk af billedkunsten, og så er der også pænt. Så hvis der er tid, vil jeg smutte derind. Jeg vil også gerne gense Rodin- museet - en villa med en smuk, lille park, i hvilken der også står adskillige skulpturer. Og så er der Musée de l'Histoire Naturelle (naturhistorisk museum). Det lyder måske støvet, men det er det slet ikke. Det blev moderniseret for nogle år siden. Jeg vil slet ikke fortælle noget om det, for det skal opleves.

 Hygge ved Canal St. Martin»» 

 Sidste måneds opskrift: Poulet à l'estragon

Man tager...

lidt bouillon og en slat hvidvin

» og så klikker man her!

 Seneste tema på Frankofil:

Mit Paris
Et portræt af en passion ved navn Paris ... man taber fuldstændig pusten, når man træder ud fra Gare du Nord. Hvor kommer alle de mennesker fra, og hvor skal de hen?